dtHome = Landbrug
dtRootHome = Landbrug

dtRoot = LRS
  •  
   
Kære landmand, vi tænker meget på dig…
  19 feb 2018, kl. 19:00
Gruppen De glade Stiletter har i nogen tid arbejdet med emnet : Ulykkerne og ”næsten ulykkerne” i landbruget. Det er der kommet et stormøde ud af.

Ulykker og ”næsten-ulykker” i landbruget hører desværre med til det gode travle liv på gårdene og det bekymrer De Glade Stiletter, at deres kære landmænd ikke altid er forsigtige nok.
Bekymringen er relevant, det bevidner statistikken over registrerede ulykker. De andre – ”næsten-ulykkerne” - kender Stiletterne fra hverdagen.
Begge dele vil vi gerne undgå. Men det kræver en indsats fra dig.

Kom og bliv klogere
Vi vil gerne invitere dig til en aften med viden og underholdning. Kom og hør nogle af de aktører, som aktivt arbejder med forebyggelse af ulykker i erhvervet, fortælle om deres indsats, og hvad du kan gøre selv.

Program

  • Arbejdstilsynet v. Katrine Krone. Lovkravene. Statistikken. Hvor sker skaderne. Hvor uddeles der især påbud?
  • Arbejdsmedicinsk Klinik v. Overlæge Ole Carstensen: De helbredsmæssige konsekvenser.
  • Seges v. Marianne Norup: Den forebyggende indsats.
  • Nordea Liv & Pension og Tryg : Sådan sikrer du dig selv og din familie.
  • Foredrag med Anders Agger: Indefra (Sponseret af Nordea Liv & Pension og Tryg)

Det praktiske
Tilmeld på www.vjl.dk inden 12. februar.
Pris kr. 100,- pr. deltager. Betaling ved indgangen. (Mulighed for MobilePay. Kvittering gives.)

Vi ses den 19. februar kl 19-22. Der er mulighed for at møde indlægsholderne fra kl 18. Videbæk idrætscenter. Vestervang 28, 6920 Videbæk

Vi håber rigtig mange kommer og hjælper med at sætte fælles fokus på emnet.

Se og udskriv indbydelsen her

Kærlig hilsen
De Glade Stiletter og Solvejg Høj, socialkonsulent