dtHome = Landbrug
dtRootHome = Landbrug

dtRoot = LRS
  •  
   
Tilmeld Nyhedsbreve
Nyheder
  • Vagns Vinkel d. 24/11
      24 nov 2017

    Historisk lave renter kan give dig en bedre rentabilitet ved at afkorte løbetiden, men likviditeten skal selvfølgelig også kunne klare det, så tag evt. en snak med din konsulent hos LRS

  • Økologi - Inspiration til jordbruget
      17 nov 2017

    Tilmeld dig " Økologi - Inspiration til jordbruget" nu og få årets sidste numre gratis. Tilmelding til Landbrugsrådgivning Syds økologikonsulent Anne Mette Fruekilde: amf@lrs.dk ring på tlf: 21 16 28 23, eller hos din lokale økologikonsulent.

  • Vagns Vinkel d. 16/11
      16 nov 2017

    Forskudsskemaet for 2018 nu er klar på www.skat.dk i jeres skattemappe. Hvis renterne på jeres lån er mindre, eller der er andre forhold, der har ændret sig, er det altid en god idé at få tjekket, og evt. rettet tallene i forskudsskemaet inden B-skat trækkes i januar

Vagns Vinkel 8/9
  08 sep 2017

Draghi holder renterne i ro efter Den Europæiske Centralbanks seneste pengepolitiske møde, helt som forventet.

Og pressemødet mundede også ud i en konstatering af, at renten vil forblive på det nuværende niveau i en længere periode.

Banken fortsætter også med støtteopkøb på 60 mia. euro hver måned foreløbig året ud og længere, hvis det viser sig nødvendigt.

 

Trump fik lidt ekstra arbejdsro med hensyn til at få styr på gældsloftet. En aftale i Kongressen udskyder forhandlingerne om en aftale til december, og redder dermed USA for en tid for det mareridt, som et statsbudget på stand by ville betyde. Medvirkende til, at Kongressen bøjede sig var usikkerheden efter den nordkoreanske atombombetest.

Det gav lidt ro på aktiemarkederne og fik kurserne til at stige. Dollar har taget et dyk fra 628 DKK for 100 dollar for en uge siden, til aktuelt 620.

De danske obligationskurser har dermed fået et svagt dyk oven på de seneste dages stigninger, og 2% 2050 ligger på 98,09.

 

Nordea har nu besluttet at rykke deres hovedsæde østpå til Helsinki og svnskerne må vinke farvel til det nuværende hovedsæde i Stockholm, og danskerne til håbet om, at der kunne være skabt yderligere 2.500 arbejdspladser i København (og et endnu voldsommere pres på boligmarkedet).

 

OLIE: De voldsomme orkaner, der har og lige nu hærger USA`s østkyst, har udvidet spændet mellem de to dominerende markeder for olie WTI (West Texas) og Brent (Især Nordsøen og Golfen). Produktionsanlæggene i den mexikanske golf er hårdt medtaget.

Brent olie er helt oppe på mellem 54 og 55 dollar pr. tønde, mens den amerikanske olie er nede mellem 49 og 50 dollar pr. tønde. OPEC har meldt ud, at der bør ske en stabilisering på et niveau omkring 55,- - 60,- dollar pr. tønde for at sikre tilstrækkelige investeringer i udvinding.

Den store fokus på nye teknologier uden brug af fossilt brændstof tvinger dem op i en krog.

 

SVIN: I den kommende uge er niveauet uændret på 10,80 kr. pr. kg for slagtesvin og 7,10 kr. pr. kg for søer. Det er positivt, idet vi ellers er på vej ind i den sæsonmæssigt svage periode og har set de spanske og franske priser falde, mens de tyske priser også stadig holder et uændret niveau.

 

MÆLK: Der er stadig en rigtig god bund under priserne. Senest har Friesland Campina hævet prisen med knap 14 øre pr. kilo. Med en pris på 40,5 euro pr. 100 kilo, er de dermed over de magiske 3,- kr. pr. kg (301,2 øre pr. kg).

Samtidig var der også på den seneste GDT auktion tirsdag stigende priser med 0,3 procent.

 

KORN,SOJA M.V.: AgroMarkets har introduceret en ny prisberegner, der viser nogle interessante ting. En af dem er, at der er så stor spredning på fradragene, at det eksempelvis på havre kan betyde en forskel på 5,18 kr. pr. tønde. En anden er, at der er så stor forskel i svindfradrag, at det kan betyde enten 575 kg. fradrag på tolv tons leveret eller 233 kg, for samme leverance et andet sted. Dermed er det ikke nødvendigvis den foderstof, der byder den bedste nettopris, der fører til den højeste afregning, når svind er indregnet.

For soja er der ro på priserne, der stadig befinder sig på niveau 244-247 kr. pr. 100 kg.

Rapspriserne er lidt svære at finde retning på efter en tvist mellem Argentina og USA, og Argentina har derfor rettet blikket mod EU.

Sløjfes tolden mellem EU og Argentina, vil det medføre et prispres på raps også herhjemme fra det nuværende niveau på 263-266 kr. pr. 100 kg.

 

Der er svagt stigende pris på korn herhjemme. Hvede skriver AgroMarkets handles til 110-113 kr. pr. 100 kg, svarende til 2,- mere end i sidste uge, men stadig med stor spredning i budpriserne. For byg 104-107 kr. pr. 100 kg.

 

Med venlig hilsen Vagn Jakobsen Reg. revisor HD-R Driftsøkonomikonsulent