dtHome = Landbrug
dtRootHome = Landbrug

dtRoot = LRS
  •  
   
Tilmeld Nyhedsbreve
Nyheder
Pakker eller pension til jul?
  07 dec 2017
Går det godt? Så er det måske på sin plads at se på din pensionsordning- for sådan en har du selvfølgelig! Alt efter hvor høj du forventer din indkomst bliver, er der flere muligheder for at få skatten ned og pensionen op. Ring til Landbrugsrådgivning Syd - og få det fixet!

SKAL HELE FAMILIEN HAVE PAKKER ELLER PENSION TIL JUL?

Efter nogle år, hvor der har været rigeligt andet at se til med at få likviditeten til at balancere, er der kommet en lysning i år.

Og selvfølgelig er der, måske først og fremmest, behov for at få ordnet nogle af de ting, som en svejseklat og lidt ståltråd hidtil har måttet råde bod på af reparationer.

Men hvis du alligevel tænker: Der kommer da vist en hilsen fra skattefar, hvis vi ikke gør noget, så er det måske på sin plads at se på at give din pensionsordning- for sådan en har du selvfølgelig? - lidt opmærksomhed.

Alt efter hvor høj du forventer din indkomst bliver er der flere muligheder for at trykke skatten ned.

På en ratepension og ophørende livrenter kan der i 2017 indskydes maksimalt 53.500 kr. og beløbet fragår i din personlige indkomst, altså helt op i topskatteniveauet, der indtræffer for indkomster over 479.600 kr.

livsvarige livrenter kan ligeledes indskydes beløb med fradrag oppe i topskatteniveauet. Udgangspunktet er, at de kan fratrækkes fuldt ud, men foretages der et engangsindskud, eller er indbetalingsperioden på mindre end ti år, skal fradraget fordeles over ti år, men der kan så bruges et såkaldt opfyldningsfradrag på 49.300 kr.

Det er dog stadig muligt at bruge den særlige regel om indskud af op til 30 pct. af erhvervsoverskuddet, men nu ikke længere på en ratepension men alene på en livsvarig livrente.                                             Denne mulighed er især oplagt, hvis du forventer at det mest er i år du har brug for et ekstraordinært pensionsindskud og ikke ønsker enten at binde dig til 10 år, eller få fradraget delt ud over 10 år.

Eksempel:

Du har brug for et fradrag på 250.000 kr. for at komme ned på den indkomst, du gerne vil lande på.

Dit overskud er 700.000 kr. før renter men efter afskrivning.

Først indskyder du 53.500 kr. som ratepension, og mangler nu 196.500 kr.

Da dit overskud er på 700.000 kr. kan du bruge op til 210.000 kr. via ordningen med 30% af overskuddet af virksomhed livsvarig livrente og henter de 196.500 kr. via denne mulighed.

Har du ikke brug for et skattefradrag eller vil du bare gerne spare op via en ordning med lavere beskatning af et afkast og ingen modregning i pension og som et kreditorbeskyttet beløb kan du bruge aldersopsparing, hvor grænsen for indskud endnu i år er 29.600 kr.

Denne ordning er under ændring fremadrettet.

Og børnene, de har da vist ikke haft luft i økonomien til at spare op til pension af lommepengene de får herhjemme, så måske skulle man hjælpe dem lidt på vej.

Tanken her er, at der er en regel om, at pensionsordninger tidligst kan frigives 5 år før man kan gå på pension. Der har endda været forslag om at stramme til 3 år.

Det sammenholdt med, at pensionsalderen for alle født efter 1. januar 1963 er 68 år og bliver tilpasset efter vores levetid, kan gøre, at junior skal op i en høj alder, før han/hun kan få pengene fri igen.

Der kan du hjælpe ham/hende til en større fleksibilitet ved at lave en lille pensionsopsparing allerede nu.

Så er de i gang og har fået en fastlåst udbetaling ud fra de nugældende regler.

Vagn Jakobsen, økonomikonsulen, reg. Revisor, HD.