dtHome = Landbrug
dtRootHome = Landbrug

dtRoot = LRS
  •  
   
Tilmeld Nyhedsbreve
Vagns Update - Uge 36
  11 sep 2019

Af revisor og økonomikonsulent, Vagn Jakobsen

Forventningerne til at ECB den 12. september iværksætter en hjælpepakke for at stimulere økonomien, har mødt lidt modstand, og derfor er der nu signaler der tyder på, at det bliver en knap så stor pakke nu, og den store regulering udskydes til december.

Kursen på fastforrentede obligationer ligger stabilt men en smule lavere efter at bankaktierne har fået lidt større interesse, men 1% med 30 års løbetid og 20 årige med 0,5% rente  er fortsat lukket.

For 30 års løbetid: For 1% obligationer er kursen lige nu 100,90 – 101,35 med afdrag og 100,30 – 100,85 uden afdrag. 0,5% obligationer er noteret til 97,05 – 97,50, og uden afdrag er kursen i et niveau på 96,05 – 96,60.

Ved 20 års løbetid er kursen på 0,5% nu mellem 100,20 – 100,50. Med nul procent i rente er handlet omkring 96,70 - 97,20.

Obligationslån på 10 års basis med nul i rente er kursen aktuelt 100,85 – 101,20. Lån med en negativ rente på -0,50 procent har en kurs omkring 98,15 – 98,20. Renten på 10- årig swap er ligeledes udlignet til i dag -0,0659 procent.

Den amerikanske dollar er styrket i kølvandet på en svækket euro, og noteres til mellem 675 og 676DKK.

Oliepriserne er steget efter at Saudi Arabien meldte ud, at de ønsker at fastholde produktionsbegrænsninger og er derfor på knap 63 dollars. Det er tæt på 10% stigning fra  sidste tirsdag

 

MÆLK OG KVÆG   

Også denne uge er der total stilstand på kvægnoteringerne, der er uændret i alle kategorier hos både Danish Crown og Friland. Desværre ser vi vigende priser på spædkalve, hvor SamMark i sidste uge sænkede noteringen for 50kg kalve til 600kr. Mandag fik nedsættelsen følge af en sænkning til 550kr. hos Husdyrformidling Syd. Forhåbentlig kan det hjælpe de trængte kalveproducenter lidt, da eksportpriserne til Tyskland og Holland er nede omkring 500kr. For mælkeproducenterne er det et yderst kritisk niveau.

 

SVIN

Denne uge er noteringen fastholdt for tredje uge på 12,00 kr. pr. kg for slagtesvin og 8,90 kr. pr. kg.  for søer. 

Puljepriserne og beregnet notering er denne uge uændret. De pressede priser på økologiske slagtesvin får  økologiske smågrise til at falde 8,37kr.  

Hos SPF, PRRS negativ er noteringen næste uge fortsat  480 kr., og for danske smågrisenoteringer til eksport Porc-Ex er noteringen 462kr. Beregnet notering er 474,96kr. for basis, 479,96 kr. for SPF + Myc. og 483,96 for SPF. Økologisk smågrisepris falder til 691,49kr. NordWest uændret 462 kr.

Fra Friland er afregningen faldet hele 70 øre til 19,50 kr. for økologiske slagtesvin. For økologiske søer er faldet endnu mere dramatisk, idet noteringen falder 230 øre til 8,90kr. pr. kg, det samme som konventionel.  

For Frilandsgrise uændret notering 14,60 kr. eller 13,70 kr. alt efter høj eller lav vægtgruppe.

 

KORN M.V.

AgroMarkets har indhentet flg. priser på korn og råvarer:

Priserne er fortsat under pres, og nærmer sig 100,-.  Ny 2019 høst konventionelt 106 – 109 for hvede og 97 - 100 for byg. Afregnet i okt./dec. 2019 er den tilsvarende pris hhv. 108 – 111 og 107 – 110. Maltbyg ny høst hhv. 113 – 116 og 118 – 121.  Hestebønner nu 162 – 165. 

For køb af korn har AgroMarkets priser omkring 121 - 124, men jeg har hørt betydeligt lavere niveauer for store kvanta.

For økologisk korn nævnes 197 – 202 for hvede og 185 – 190 for byg og afregnet i december hhv. 219-224 og 204 - 209. Købspriser er oplyst til 238 – 241 for hvede og 197 – 200 for byg nu og 248 – 251 for hvede i januar 2020.

Sojaskråpriserne er også under pres på niveau her og nu og til oktober  263 – 266 og herefter 261 - 264 fra november 2019 og frem til april 2020  og 259 – 262 til oktober 2020 og frem til april 2021 263 – 266. Rapsskrå handles i samme perioder til hhv. 162 – 165, 169 – 172, 178 - 181 og  181 – 184 og rapskager 174 – 177, 169 – 172, 178 - 181 og 181 - 184.

Ved rapsprisen er der fortsat en nedadgående forventning, og prisen holdes kun oppe af prisen på palmeolie. Priser til februar 2020 høres til 272 – 275, maj 2020 271 – 274, august 2020 259 – 262 og november 2020 262 – 265.

Få de nyeste noteringer og SMS salgs- og købssignaler, samt adgang til prisberegneren fra AgroMarkets ved at tegne et abonnement. Se: https://www.agromarkets.dk/abonnement/