Mød EU-parlamentariker Asger Christensen med flere

Mød EU-parlamentariker Asger Christensen med flere

Det har stor betydning for os danske landmænd, hvad den nye CAP-reform kommer til at indeholde og hvordan den bliver udmøntet.

Derfor inviteres du til debat- og statusmøde på Agerskov Kro den 15. oktober fra kl. 19.30. Her kan du møde EU-parlamentariker Asger Christensen (V) og L&Fs EU-politiske chef Niels Lindberg Madsen og stille dem direkte spørgsmål.

Midler fra søjle 1 til søjle 2?

Forslaget til den nye CAP-reform indeholder muligheden for, at EU-landene kan flytte 40% af midlerne fra søjle 1 til søjle 2. - Det er voldsomt mange penge og det gør os betænkelige, siger Antoni Stenger, formand for Sønderjysk Familielandbrug.

Omfordelingsstøtte

- Det glædelige er, at forslaget indeholder 5% omfordelingsstøtte, og det er da en pil i den rigtige retning, mener Antoni. Sammen med de øvrige repræsentanter for Familielandbruget arbejder han ihærdigt for omfordelingsstøtten, der kan være med til at sikre mangfoldighed og mere liv på landet. Den kan udligne nogle af de skævheder, der er i systemet, bl.a. de faste omkostninger, som rammer de små hårdt. 

Landbrug & Fødevarer

L&Fs EU-politiske chef Niels Lindberg Madsen giver en status på de områder, som organisationen har fokus på i forbindelse med den kommende landbrugsreform. 

- Vi kæmper med næb og kløer, for at de danske landmænd bliver stillet bedst muligt i den grønne omstilling, siger Niels. og for, at frontløberne inklusiv Danmark belønnes for den indsats, de allerede har gjort.

Mødet afholdes af Sønderjysk Familielandbrug og i samarbejde med LandboUngdom.

Tilmelding

Det er gratis at deltage og alle er velkomne. Tilmelding med kontaktoplysninger er nødvendig af hensyn til corona-restriktioner og kan ske via formularen nedenfor.

Vi glæder os til at se jer til en livlig og sober debat!

Tilmelding til EU-møde 15. oktober 2020 kl. 19.30

Mød Asger Christensen m.fl. til en snak om EU

Tilmeld arrangementet

Når du indsender formularen, accepterer du vores samhandelsbetingelser.