Bedre etableringsvilkår for unge danske landmænd og bevar selveje i dansk landbrug

Det er det vi kæmper for i Familielandbruget LRS – Vejle. Dansk landbrug har altid været repræsenteret med vores dybe forankring i naturen og vores stolte traditioner på landet. Men for at landbrug sektoren skal fortsætte med at udvikles og trives, er det afgørende at skabe bedre etableringsvilkår for vores unge landmænd i Danmark. Det kan vi gøre bl.a. ved at benytte Pantebrevsmodellen, som Familielandbruget har været med til at få lavet.
Unge landmænd møder udfordringer allerede fra opstart
At starte karriere som landmand er en drøm for mange unge. De er klar til at følge i fodsporene på deres forfædre og arbejde med jord og dyr i hverdagen. Men virkeligheden er, at de står overfor betydelige udfordringer. Høje jordpriser og mangel på tilgængelig jord, gør det svær for unge danske landmænd at etablere sig. Det er på høje tid, at der træffes foranstaltninger for at lette deres vej så vi er med til at sikre at der også er liv på landet fremover.
Det kan lyde som et surt opstød, men realiteten er at vores danske landmænd bliver udfordret på flere parametre. De er hårdtarbejdende, og selvom de møder udfordringer ved større selskaber, der opkøber jord fra udlandet og byder over, så taber man ikke modet som dansk landmand. Mange undrer sig dog over, at det kan være rigtigt at den danske regering lader det ske at en stor del af Dansk landbrug skal styres fra opkøbere der sidder i udlandet.
Selvejet er stadig en respektiv ejerform i dansk landbrug
Selveje har traditionelt været hjørnestenen i dansk landbrug altid. Det har tilladt generationerne af landmænd at eje og forvalte deres jord og besætning uafhængigt. Dette har skabt en stærk følelse af ejerskab og ansvar og har været en drivkraft for innovation og bæredygtighed. At bevare selveje i landbruget er afgørende for at sikre, at danske landmænd fortsat kan trives og opretholde vores høje standarder for fødevareproduktionen og miljøbeskyttelse. Det giver også mulighed for at bevare det danske landbrugs mangfoldighed, hvor forskellige gårde og produktionsmetoder kan eksistere side om side. Ikke mindst, så er det med til at bevare det gode liv på landet, hvor det sociale har en stor betydning.
Forslag til forbedringer:
- Jordreform og finansiering: Der bør iværksættes en jordreform, der gør jord mere tilgængeligt, både finansielt og købsrelateret for unge danske landmænd. Det kan motivere etablerede landmænd til at sælge deres jord til yngre generationerne til en rimelig pris. Samtidig bør der være finansielle støtteordninger til unge danske landmænd, der ønsker at købe jord.
- Uddannelse og rådgivning: Unge landmænd har brug for adgang til uddannelse og rådgivning. Offentlige og private organisationer bør arbejde sammen, om at tilbyde træning og vejledning indenfor landbrugspraksis, forretningsstyring og bæredygtighed.
- Støtte til innovation: De unge danske landmænd bringer ofte nye ideer og metoder til landbruget. Derfor skal der være økonomisk støtte til forskning og innovation inden for landbrugssektoren, især fra unge iværksættere.
Pantebrevsmodellen – Familielandbrugets kamp for liv på landet
I Familielandbruget LRS – Vejle er en af vores politiske mærkesager, at der skal være bedre etableringsvilkår for de unge danske landmænd. Vi har kæmpet for at få pantebrevsmodellen til at spille en væsentlig rolle i dansk landbrug, når unge danske landmænd skal have en mulighed for at etablere sig på landet. ”Pantebrevsmodellen kan bruges til at finansiere landbrugsprojekter og investeringer på og det er en god hjælp til de unge, så de kan komme i gang med at udleve deres landbrugsdrøm”, siger Niels-Henrik Keinicke, formand for Familielandbruget LRS – Vejle.
Det er i Danmarks interesse at styrke de unge landmænds muligheder for at etablere sig og bevare selveje som grundpille i landbruget. Dette vil ikke kun sikre en bæredygtig fremtid for landbruget, men også fortsætte den stolte tradition med at forvalte vores jord og natur med respekt og ansvar. Lad os investere i vores unge landmænd og arbejde sammen for at skabe en mere retfærdig og bæredygtig fremtid for dansk landbrug. Det er på tide at gøre drømmen om at blive landmand til en realitet for de næste generationer.
Skrevet af: Niels-Henrik Keinicke, Familielandbruget LRS - Vejle.