En vellykket fåreaften med fuld hus.

En vellykket fåreaften med fuld hus.
EN vellykket aften med fuld hus.
Tirsdag aften stod planteavlskonsulent Ole Hansen og gennemgik CAP reformen kort hvor han kom ind på at i dag skal der braklægges 4% af arealet. Betalingsrettighederne forsvinder. Tilskuddet bliver mindre for dem som har haft fåretillæg på sine rettigheder, men til gengæld så bliver det muligt at søge tilskud til græsmarker som er mindre end 2 år gammel. Da gødning i 2022 er blevet dyrt skal der spares på dette. Her kan man overveje at undlade at bruge fosfor og kalium i 2022. Gød lidt mindre, men oftere.
Åse Svendsen, Fåreavler Gånsager, fortalte om sit rotationsprincip der betyder at hvert moderfår læmmer 3 gange på 2 år. Sammen med intensiv overvågning er det årsagen til at hun ligger så højt med sin lammeproduktion.
Jan Tychsen, driftsøkonom, gennemgik nøgletal i dækningsbidraget for lammeproduktion. Et højt antal slagtede lam samt afregningsprisen, der er væsentlig for økonomien.
Efter kaffen gennemgik Klaus Petersen, Dyrlæge, de vigtigste sygdomme hos får og lam. Det er her vigtigt med foldskifte for at mindske risikoen for sygdomme.
Vi fik mange tilmeldinger til mødet og måtte desværre pga. Corona skære ned i forhold til forsamling i vores lokaler. Vi glæder os allerede til at invitere ind til nye møder, hvor vi håber på at der bliver ligeså stor tilslutning igen.