Energi arrangement gav god debat mellem kommunen, landbruget, leverandører af energiløsninger og deltagere

Energi arrangement gav god debat mellem kommunen, landbruget, leverandører af energiløsninger og deltagere

Spændende energi arrangement gav god debat mellem kommunen, landbruget, leverandører af energiløsninger og deltagere.

Tirsdag d. 25. april afholdt Familielandbruget Sydvest i samarbejde med Vejen kommune et energi arrangement, hvor fokus var på at gøre landbruget mere grønt. Efter et kig ude i loen på de forskellige energiselskaber, var der kage og kaffe i salen på Hovborg Kro. Formand for Familielandbruget Sydvest, Henrik Bertelsen bød velkommen.

”Vi var ikke så mange, men det var en god debat mellem hvad Vejen kommune laver af spændende tiltag for at få nedsat Co2 i kommune. Men også hvordan man inddrager landbruget i kommunen, der står for ca. 60% af Co2 udledningen. Det er dejligt at se at selvom landbruget også flere steder i Danmark står for den største udledning af Co2, så skal man også lige huske på, at det også primært er herover i Jylland at vi producerer vores fødevarer”, siger Vinni Hansen, Marketingchef for Landbrugsrådgivning Syd og Familielandbruget i Region Sydjylland.

Sally Huntingford fra Miljø og Teknik fremlagde et godt og dybdegående indlæg om Vejen kommunes mange tiltag for at gøre kommunen mere grøn. Herunder tæller landbruget en del, men det er ikke noget nyt, fortæller Sally på mødet. Vi arbejder med alle områder i kommunen for at nedsætte Co2 som alle kommunerne gør i Danmark.

Debatten blev rigtig god, da leverandørerne af energiløsninger tilsluttede sig mødets start. Der er et stort ønske om fra energisektoren at de sidder med ved beslutningsbordet ved kommunen, så man ikke bare vælger den billigste løsning, men en løsning som kan levere en grønnere produktion og distribution.