Formand for Familielandbruget LRS - Vejle fylder 70 år.

Formand for Familielandbruget LRS – Vejle fylder 70 år.
Sven-Aage Steenholdt runder et skarpt hjørne, når han d. 18. april fejrer sin 70-års fødselsdag. Sven-Aage har været formand for Familielandbruget LRS – Vejle i 20 år. Han blev genvalgt tidligere i år på den årlige generalforsamling.
Sven-Aage har selv fingrene nede i landbruget, da han sammen med Lene, bor på en gård og driver 70 ha planteavl. Han har tidligere haft husdyrproduktion med både kvæg- og griseproduktion.
Sven-Aage har også siddet mange år som næstformand i Landbrug & Fødevarer sektionsbestyrelsen for Planteavlsproduktion. Her har han haft fingeren på pulsen i dansk landbrug. Han er desuden næstformand i bestyrelsen for Landbrugsrådgivning Syd.
Kollegaer fra Landbrugsrådgivning Syd og bestyrelsesmedlemmer fra Familielandbruget LRS - Vejle ønsker Sven-Aage et stort tillykke med fødselsdagen.