Formandsskifte på Fyn

Formandsskifte på Fyn

Fyns Familielandbrug afholdt den årlige generalforsamling i onsdags den 2. september.

Det blev med et forventet formandsskifte, hvor den tidligere næstformand Merete Hjorth Pedersen overtog formandsposten fra Ib W. Jensen.

- Nye kræfter kan forstås på flere måder, udtaler Merete. For det første er jeg jo kvinde, og for det andet repræsenterer jeg en anden form for tænkning. Det er min plan at bruge det bedste fra begge verdener som formand for Fyns Familielandbrug.

Den afgående formand takkede af efter 18 år og giver trygt stafetten videre:

- Jeg har været glad for arbejdet, men nu er det tiden, at der kommer en ny til, siger Ib W. Jensen. Man skal jo også huske at gå, inden man bliver smidt ud, bemærker han med et grin.

Den nye næstformand i Fyns Familielandbrug er Henrik Rasmussen.