Hvorfor er det så vigtigt at kunne vande?

Hvorfor er det så vigtigt at kunne vande?

Vi ser en stigende ændring i vejrforhold, hvor vi får større nedbørsmængder fordelt på kortere perioder. Det betyder flere og længere perioder, hvor vi ingen vand får. Hvilket gør os endnu mere afhængige af vores vandingssystemer. Specielt op ad den vestlige side af Jylland er vi dybt afhængige af muligheden for at vande, da jorden her hovedsageligt er baseret på sand med varierende underlag, for at jorden kan give et økonomisk udbytte.

Ca. 17% af det dyrkede landbrugsareal i Danmark har en vandingstilladelse. På disse arealer sikrer markvanding stabile udbytter og foderforsyning til dyr.

Da det for os er en vigtig brik i vores landbrugsproduktion, har sønderjyske familielandbrug haft indkald de syd og sønderjyske borgmestre og folketingspolitikere med deltagelse fra landboorganisationer, landbrug og fødevarer og SEGES til en snak om emnet. Formålet med dette møde var at skabe dialog med et ønske om mere faglighed og sparring mellem landbrug og politikkerne, men også på tværs af kommunerne.

Vidste du at:

  • Klimagevindsten er større når vi vander fordi vi er mere effektive og udnytter vores potentiale i marken.
  • Klimaaftrykket på dyrkning af vårbyg ligger på 0,519CO2e/kg kerne uden vanding med et udbytte på 42hkg/ha, kontra 0,372COe/kg kerne med et udbytte på 58hkg/ha. - Altså et højere udbytte og 25-30% lavere klimaaftryk med markvanding
  • Ved at være mere effektive dyrker vi også mere halm som kan anvendes til el/varme i stedet for fx gas.

Markvanding er vigtig for den grønne omstilling fordi vi udnytter vores potentiale, får stabile udbytter og en høj nærringsstofudnyttelse og derved reducerer vores klimaaftryk både pr ha og pr udbytte. Vi får en øget biomasseproduktion fx halm og græs som kan fortrænge fossile produkter.

Vi går i retning af at skulle producere mere herhjemme, af bl.a. protein og plantebaserede fødevarer, hvilket stiller større krav til muligheden for vanding, da disse afgrøder er mere følsomme og ikke kan klare sig selv i samme grad som fx korn. Også græs til produktion til fx biogas kræver meget vand på bestemte tidspunkter og kan variere meget i udbytte hvis ikke der er mulighed for vanding.

Afgrødens vandingsbehov afhænger af jordens rodzonekapacitet, dvs. hvor godt jorden holder på vandet i det område hvor rødderne er. Der er et vandingsbehov når 50-60% af jordens rodzonekapacitet er brugt, hvilket afhænger af fordampning og nedbørsfordelingen eller sagt på en anden måde hvor længe varigheden af tørre perioder er. Tendensen er længere perioder med ekstreme tørkehændelser og mere forsommertørke.

Vi arbejder i landbruget og dets følgeerhverv hele tiden på at udvikle vores teknologi så vi er mest mulige effektive. Det gælder også for vores vandingssystemer. Ud ad til ser vores vandingsmaskiner stadig ud som i 70’erne, men tag ikke fejl vi holder maskinerne effektive bl.a. ved at sørge for vandingshovederne skiftes jævnligt så forstøvningen er korrekt. Vi tjekker op på hvornår jorden har brug for vanding ved hjælp af it-systemer, der holder styr på nedbør og fordampning. Vi kan måle jordfugtigheden i jorden så vi på den enkelte bedrift kan optimere på vandmængden der skal igennem maskinen pr gang. Det nyeste skud på stammen er præcisionsvanding som vi kender det fra gødning, hvor maskinen kan kører forskelligt tempo afhængig af jordens behov i den enkelte mark og vi undgår overlap.

Dialogmøde

Vi mødte stor åbenhed og velvilje med en interesse i at gøre noget mere og glæder os til det videre samarbejde. Vi vil fortsat kæmpe og holde dem op på, at vand er vigtigt og der er rigeligt af det.

En vigtig del er faglighed og fakta omkring markvanding som vi gerne vil have udbredt.

GOD DIALOG ER VIGTIGT

Vi bør have øget interesse for markvanding pga. klimahensyn og ønske om produktion af højværdiafgrøder og flere plantebaserede afgrøder.

Samtidig har vi øget nedbør i kortere perioder, specielt om vinteren, hvilket betyder vi har høj grundvandsstand og dermed rigeligt vand, desværre på de forkerte tidspunkter hvilket betyder at vi samtidig skal kunne rumme store mængder vand og kunne komme af med det.

 

Skrevet af Kirstine LRS og Antoni Stenger Sønderjysk Familielandbrug