Pløjefrie landmænd invitere til åben mark.

Pløjefrie landmænd inviterer til åben mark.
En række pløjefri landmænd inviterer i samarbejde med FRDK – Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark og deres lokale Pløjefri Rådgiver til åben pløjefri mark.
I løbet af maj måned afholder i alt fem pløjefri bedrifter åben mark. Det sker i samarbejde mellem FRDK – Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark og Pløjefri Rådgivere fra VKST, Landbrugsrådgivning Syd og Velas.
- Vi oplever en stor interesse for de pløjefri systemer, og derfor vil vi gerne invitere interesserede en tur i marken for at få mere at vide om, hvad pløjefri dyrkning er, og hvordan man kommer i gang med det, siger Henrik Terp, der er formand for FRDK.
Han er selv vært ved en af åben mark-dagene sammen med fire kollegaer fordelt over hele landet.
Udover hos formanden på Fyn er der åben pløjefri mark på Sjælland, i Sønderjylland, i Midtjylland og Nordjylland.
Tilmeld dig arrangementet for Landbrugsrådgivning Syd i Gredstedbro d. 18. maj hos Bent Jepsen her på linket: https://lrs.dk/arrangementer/aben-plojefri-mark-dag/
Læs udsendt informationsmateriale her - Pløjefri informationsmateriale.