dtHome = Landbrug
dtRootHome = Landbrug

dtRoot = LRS
  •  
   
Tilmeld Nyhedsbreve
Nyheder
Formand i Fyns Familielandbrug: "Selvfølgelig kan vi blive klimaneutrale i 2050"
  20 mar 2019

Tirsdag den 19. marts var der generalforsamling i Fyns Familielandbrug. Omkring 55 medlemmer og interesserede var mødt op til en hyggelig og faglig aften med bl.a. valg af bestyrelse, overrækkelse af legater og beretninger ved hhv. formand Ib Jensen og familieudvalgets formand, Lilly Jørgensen.

Det overraskede hele forsamlingen, da tidl. næstformand Allan Mortensen valgte ikke at genopstille til posten. Derfor blev en ny næstformand i foreningen valgt ind, og valget faldt på Merete Hjort Pedersen. Desuden blev der valgt 2 nye bestyrelsesmedlemmer, og Allan Mortensen fik lov at fortsætte som suppleant.

Formandens beretning kom vidt omkring, men kredsede især om landbrugets samarbejde med omverdenen som f.eks. aftalen med DN, og landbrugets profil udadtil. "Husk at være den gode bordherre eller -dame, når du er til fest: Vi skal lade være med at brokke os hele tiden. Det er der ingen, der gider at høre på - og det giver nok ikke særligt mange point i bogen," sagde Ib Jensen blandt andet i sin beretning.

I den følgende debat, hvor både emner som biogas, minivådområder og klimamål blev diskuteret, blev Ib Jensen adspurgt, om han mente, at erhvervet kunne nå L&Fs vision om klimaneutralitet i 2050. Her lød svaret, at "for 30 år siden ville vi slet ikke kunne forudse alt det, vi kan i dag. Så ja, selvfølgelig tror jeg, at vi kan være klimaneutrale i 2050."

På aftenen blev uddelt to legater. Daniel Frederiksen modtog Fyns Familielandbrugs legat, og Uffe Hansen modtog legat fra Pedersens Fond.

 

Download og læs formandens beretning her

Hør et uddrag fra beretningen her: