dtHome = Landbrug
dtRootHome = Landbrug

dtRoot = LRS
  •  
   
Tilmeld Nyhedsbreve
Nyheder
Revisorelev/-trainee søges til Løgumkloster
  13 jan 2020
BLIV REVISORELEV ELLER REVISORTRAINEE I LØGUMKLOSTER

Nu har du muligheden for at få en spændende uddannelse i en af branchens største rådgivningsvirksomheder

Til økonomiafdelingen i Løgumkloster søger vi en engageret og motiveret revisorelev eller revisortrainee.

Her får du et spændende, to-årigt uddannelsesforløb, hos en af landbrugets større rådgivningsvirksomheder, med 80 ansatte inden for regnskab og økonomi. I Løgumkloster afdelingen er vi 28 medarbejdere, så du får mange kolleger at sparre med.

Du får dine egne arbejdsopgaver, og der er gode muligheder for efterfølgende fastansættelse som revisorassistent og et interessant karriereforløb hos Landbrugsrådgivning Syd.

I løbet af uddannelsen vil du få et bredt kendskab til opgaverne på et revisionskontor. Bl.a. kontering, opgørelse af moms og afgifter, udarbejdelse af skatteregnskaber og årsrapporter m.m. Du vil komme til at arbejde med både landbrugskunder og kunder inden for andre erhverv.

Vi søger en elev eller trainee, som:

  • Forventer at afslutte HHX eller Finansøkonom i sommeren 2020 med et godt resultat
  • Er udadvendt og har let ved at komme i kontakt med andre mennesker
  • Er fuld af godt humør og gå-på-mod
  • Er motiveret og engageret
  • Arbejder struktureret og har en god ordenssans

Tiltrædelse pr. 1. september 2020.

Vil du vide mere, så ring til ledende økonomikonsulent Frank Schrøder, tlf. 7374 2058 eller revisor Henning Pedersen tlf. 7374 2052.

Send din ansøgning til Landbrugsrådgivning Syd på her@lrs.dk senest 16. februar 2020. Samtaler forventes i uge 8 og 9. Ansøgninger behandles fortroligt.

Hvem er vi? 

Landbrugsrådgivning Syd en rådgivningsvirksomhed for alle typer og størrelser af landbrug. Vi beskæftiger godt 100 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Ry, Varde, Vejle, Odense, Svendborg og Løgumkloster. Vi yder totalrådgivning inden for alle faggrene og lægger vægt på, at kunderne får en sammenhængende rådgivning ud fra deres ønsker og behov. Årligt rådgiver vi ca. 3.500 økonomikunder og 2.200 planteavlskunder.