dtHome = Landbrug
dtRootHome = Landbrug

dtRoot = LRS
  •  
   
Tilmeld Nyhedsbreve
Vagns Update - Uge 6
  07 feb 2020

Af revisor og økonomikonsulent, Vagn Jakobsen

Købssignal for olie fra AgroMarkets nu udvidet til afdækning hele 2021.

Diesel- og fyringsolie fik vi sidste uge et købssignal på forbruget af frem til høst, og efter at vi har set et yderligere fald i oliepriserne, er afdækningen nu forlænget til at omfatte hele 2021. Den aktuelle notering er nu mellem 54 og 55 dollar tønden.

Ugen har budt på en tilbagevenden til lidt større risikovilje foranlediget af især to forhold: Der er måske en kur mod Coronavirus, og der er kommet bedre amerikanske nøgletal. Dermed faldt 1% obligationen igen lidt ned under kurs 100 og er åben for tilbudsgivning.

Der er indgået aftale om, at Kina halverer tolden på udvalgte amerikanske varer til en samlet værdi på godt 500 mia. kr. gældende fra 14. februar.

Den nye chef for ECB Christine Lagarde har udtalt, at den europæiske økonomi fortsat vokser, men i moderat tempo. Derfor ser hun heller ingen behov for at stramme den nuværende lempelige pengepolitik.

Den danske krone har, som vi før har skrevet, været i en svag position over for euro – lige nu faktisk så svag som den aldrig før har været gennem en hel måned, og Nationalbanken har på det seneste været ude med massive støtteopkøb af kroner. Det trækker derfor måske snart op til en dansk renteforhøjelse- Danske Banks vurdering er, at det vil ske inde juli.

Den amerikanske dollar blev, efter de to ovenstående meldinger fremkom styrket, og skuffende tal for europæisk detailhandel gav yderligere opdrift for kursen. Aktuelt til en kurs omkring 682-683 DKK for 100 dollar.

For 30 års løbetid: For 1% obligationer er kursen lige nu 99,85 – 100,25 med afdrag og 99,05 – 99,45 uden afdrag. 0,5% obligationer er noteret til 95,90 – 96,30, og uden afdrag er kursen i et niveau på 95,10 – 95,50.

Ved 20 års løbetid er kursen på 0,5% nu mellem 98,75 og 99,20. Med nul procent i rente er handlet omkring 95,30 - 95,75.

Obligationslån på 10 års basis med nul i rente er kursen aktuelt 100,10 – 100,50 og dermed lukket for nye tilbud. Lån med en negativ rente på -0,50 procent har en kurs omkring 96,90 –97,15.  Swaprenterne er omkring 0,1451% for 10 år.

MÆLK OG KVÆG:   

Uge 6 blev noteringen igen uændret for alle kategorier.

I uge 7  også uændret tillæg for alle kategorier af økologisk kvæg hos Friland og Friland Kødkvæg.

SVIN:

På europæisk plan er der nu opnået ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Det store spørgsmål er så, om Corona virussen svækker afsætnings-mulighederne i Kina. Ikke fordi efterspørgslen falder, men måske grundet transportlogistikken.

Noteringen er i uge 7 uforandret 14,00kr. pr. kg og noteringen for søer 10,40 kr. pr. kg.

Fra Friland er afregningen igen steget 20 øre for Frilandsgrise til 16,40 kr. eller 15,50 kr. alt efter høj eller lav vægtgruppe og 25 øre mere til 20,75kr. for økologiske slagtesvin pr. kg. og uændret for økologiske søer 10,40kr. pr. kg. Det er en glædelig, og meget nødvendig stigning til de økologiske slagtesvin, hvor nulpunktet typisk kræver mellem 23 og 24 kroner i afregning.

Smågrise:

Puljepriserne er steget  10,00kr. mens beregnet notering falder 6,06kr.,  og  eksport er uændret. 

Hos SPF, PRRS negativ er noteringen næste uge 635 kr., og for danske smågrisenotering til eksport Porc-Ex PRRS negativ er noteringen 670kr.  Beregnet notering er 563,44kr. for basis, 568,44kr. for SPF + Myc. og til 572,44 for SPF. Økologisk smågrisepris plus 11,52kr. til 744,71kr.

KORN M.V.: Få de nyeste noteringer og SMS salgs- og købssignaler, samt adgang til prisberegneren fra AgroMarkets ved at tegne et abonnement: https://www.agromarkets.dk/abonnement/  

AgroMarkets har indhentet flg. priser på korn og råvarer:

Priserne for 2019 høst konventionelt har rettet sig en smule. I februar afregnes for hvede og byg hhv. 119 – 122 og 112 – 115 og ved afregning i marts  121 – 124 og 114 - 117. Ny høst 117 – 120 for hvede og 106 – 109 for byg. Maltbyg i februar 117 – 120 og 119 – 122 i marts. 

Økologisk hvede sælges nu til 184 – 189 og økologisk byg 158 – 163, mens hestebønner noteres til 282 – 287 og ny høst 264 – 269.

For køb af korn har AgroMarkets priser omkring 135 – 137 for hvede og 130 – 133 for byg med 1,- månedlig stigning. Som økologisk er prisen 204 – 207 for hvede mens byg handles til 197 – 200 mens ny høst er hhv. 209 – 2012 og 194 - 197.

Sojaskråpriserne er denne uge uændret, så yderligere afdækning efter oktober er endnu ikke aktuel. Niveau her og nu  og til april 280 – 283 og herefter 271 - 274 fra maj og frem til juli 2020  og 271 – 274 til oktober 2020 og frem til oktober 2021 272 – 275. Rapsskrå handles i samme perioder til hhv. 187 – 190, 190 – 193 fra maj 2020 til juli 2020, fra august til oktober 2020 til 175  - 178 og til januar 2021 177 - 180. Rapskager 198 – 201, 198 – 201, 186 – 189,  og 192 - 195 frem til april 2021.

Økologisk sojaskrå/-kager handles til 550 - 555 nu og 500 - 505 fra 03.2020 – 06. 2020

Ved raps er der en stigende effekt af, at palmeolie efter voldsomt vigende priser har rettet sig. Niveau til februar 2020 281 – 284, maj 2020 280 – 283, august 2020 271 – 274, november 2020 273 – 276, februar 2021 274 – 277 og maj 2021 274 – 277.