Naturpleje og økologi i fokus – kom med til en spændende aften i det fri

 Naturpleje og økologi i fokus – kom med til en spændende aften i det fri

Tidspunkt: Tirsdag d. 4. juni 2025, kl. 18.00–21.00
Sted: Hos økologisk kødkvægsproducent Anni Assenbjerg, Bavnevej 26, Give

Økologi- og Deltidsudvalget i LRS inviterer i samarbejde med Familielandbruget LRS Vejle til en aften med fokus på naturpleje og ny viden. Det bliver en lærerig og hyggelig begivenhed med både fagligt- og politisk indhold samt god forplejning.

Aftenens indhold
18.00 Thomas Helle LRS økologi og Niels Henrik Keinicke – formand for Familielandbruget LRS Vejle byder velkommen til aftenens arrangement.

18.10 Bedriftsbesigtigelse hos Assenbjerg Highland Cattle, hvor Anni Assenbjerg orienterer om sin bedrift og produktion samt ikke mindst om egne erfaringer med naturpleje

19.00 Planterådgiver Laust Stenger, LRS orienterer om naturpleje og hvilke dyr som er egnet til hvad?

19.30 Oplægsholder Anders Fogh, SEGES vil præsentere et nyt forskningsprojekt, der beskæftiger sig med naturpleje og udvikling af nye metoder. Selvom projektet endnu er i sin spæde begyndelse og der endnu ikke foreligger resultater, får deltagerne mulighed for at høre om idéerne bag og formålet med indsatsen

20.00 Familielandbruget LRS Vejles ungeudvalg sørger for mad og drikke – de medbringer en madvogn, hvor der bliver grillet pølser, og der vil være øl og sodavand til deltagerne.

Under forplejningen orienterer Familielandbruget LRS Vejle om aktuelle politiske aktiviteter og arrangementer.

21.00 Tak for i aften

 

Tilmelding
Tilmelding skal ske senest fredag d. 30. maj kl. 12.00:

 Telefon: 73 74 20 20
 Mail: lrs@lrs.dk