Syddansk Økologi inviterer på inspirationstur til Sønderjylland og Nordtyskland

Syddansk Økologi inviterer på inspirationstur til Sønderjylland og Nordtyskland

Plantefaglig inspirationstur til Sønderjylland og Nordtyskland

Syddansk Økologi inviterer alle interesserede til en faglig inspirationstur til Sønderjylland og Nordtyskland. Programmet består af to spændende bedriftsbesøg samt rig mulighed for netværk undervejs.
Besøg 1 giver et indblik i rammevilkårene for økologer i vores naboland Tyskland, da vi skal besøge den unge tyske landmand Dag Frerichs, Lebensmittel vom Osterhof. Dag driver 600 hektar økologisk planteavl i hhv. Danmark og Tyskland. Dag er en spændende og progressiv ung landmand, som er skarp i sin argumentation på, hvorfor han disponerer, som han gør.

Dags landbrug er certificeret under Bioland ordningen, som bl.a. betyder, at han ikke må anvende konventionel husdyrgødning. Hvordan han løser denne udfordring samt mange andre spændende ting, bliver vi klogere på under besøget. Ud over det økologiske landbrug er Dag også involveret i Wattmanufactur, som udvikler og praktiserer biodiversitet og landbrug i solcelleparker. www.wattmanufactur.de. Hvordan man kombinerer solceller, landbrug og biodiversitet på samme tid, vil Dag også fortælle om på besøget.

Besøg 2 er hos Birkelund Demeter ApS nær Tønder, som ejes af Christian Petersen og Kurt Bucka. Christian er bredt kendt i økologikredse i kraft af hans virke som mangeårig økologikonsulent og selvstændig landmand. Christian har en kæmpe viden om økologisk planteavl, som han vil berige os med. På Birkelund vil Christian tage fat i følgende faglige temaer:


• Ukrudtsbekæmpelse med brug af Treffler strigle og skraldeplov m.m.
• Problemukrudt Gulurt/Amsinckia
• Omsætning af kløvergræsmarker
• Jordfrugtbarhed og sund jord her under jordbearbejdnings strategi
• Samarbejde med lokalt biogasanlæg om produktion af biomasse
• Afsætning af afgrøder til det tyske marked


Birkelund dyrker mange forskellige afgrøder som Boghvede, linser, spelt samt de mere traditionelle afgrøder kløvergræs, havre, byg, hvede og hestebønner. Flere af afgrøderne dyrkes og sælges som biodynamiske. Birkelund driver 800 ha på jordtyper lige fra JB1 til JB11.

Program
▪ Kl. 07.00 Afgang med bus fra Patriotisk Selskab, Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ
▪ Kl. 08.00 Opsamling Pendler p-plads Kolding syd, afkørsel 65
▪ Kl. 08.35 Opsamling ved Spiras Vojens, Billundvej 3, 6500 Vojens
▪ Kl. 09.30 Bedriftsbesøg, Dag Frerichs, Lebensmittel vom Osterhof & Wattmanufactur
▪ Kl. 12.00 Afgang fra Dag Frerichs til frokost på lokal kro
▪ Kl. 12.30 Frokost på lokal Kro
▪ Kl. 13.30 Bedriftsbesøg, Birkelund Demeter ApS, ved Christian Petersen.
▪ Kl. 16.00 Afgang fra Birkelund Demeter ApS
▪ Ankomst Odense ca. kl. 18.00.

På turen derned vil der blive serveret kaffe og rundstykker samt øl/vand. Der vil deltage lokale
konsulenter fra SDØ, så der vil være gode muligheder for faglig sparring og netværk i bussen.

Praktisk information

Dato: onsdag den 11. juni 2025 kl. 07.00-18.00.
Sted: Sønderjylland og Nordtyskland
Tilmelding: er nødvendig af hensyn til transport og forplejning på dagen.
Deltagelse koster 600 kr. plus moms pr. deltager.

Du tilmelder dig via linket her senest fredag den 6. juni 2025.

Har du spørgsmål til dagen, så kontakt økologikonsulenterne fra Syddansk Økologi

Birgitte Popp Andersen bpa@spiras.dk Mobil 2140 8090.
Anders Holm Rasmussen ahr@patriotisk.dk Mobil 9189 2445