Temaaften om afgræsning i marken – en aften i det fri
Onsdag den 20. maj 2026 inviterer Økologiudvalget i Landbrugsrådgivning Syd i samarbejde med Syddansk Kvæg og LandboUngdom til en lærerig og hyggelig temaaften med fokus på afgræsning, naturpleje og kødkvægets vigtige rolle i landskabet.
Aftenen foregår hos Guldager Highland Cattle ved Esbjerg og byder på både faglige oplæg, markbesøg, rundvisning og god mad. Deltagerne får indsigt i, hvordan naturpleje kan forvaltes, så hensyn til kvæg, biodiversitet og økonomi går hånd i hånd.
Vi besøger Peder Burgaard Sørensen, som fortæller om sin bedrift og viser sine dyr, marker, slagteri og gårdbutik frem. Undervejs sætter konsulent Søren Knudsen fra Syddansk Kvæg fokus på aktuelle emner som vinteropstaldning, suppleringsfodring, opdræt og racevalg.
Der bliver også mulighed for at smage på produkterne fra Guldager Highland Cattle, når der serveres aftensmad med pølser ad libitum, hjemmelavet kartoffelsalat og drikkevarer.
Program
18.00 – Mødested ved Myrthuegaard, Myrtuevej 39, 6710 Esbjerg V
Velkomst ved Thomas Helle, forperson for LRS’ økologiudvalg
18.10 – I marken med Peder Burgaard Sørensen
Fortælling om dyr og mark med fokus på natur og naturindikatorer
19.00 – Kørsel til gårdbutik og slagteri
Rundvisning i slagteriet, Tarp Byvej 6E, 6715 Esbjerg N
20.00 – Aftensmad
Pølser fra Guldager Highland Cattle ad libitum med hjemmelavet kartoffelsalat og drikkevarer
20.30 – Peder fortæller mere om driften
21.00 – Aktuelle nyheder fra Syddansk Kvæg
Ved konsulent Søren Knudsen
22.00 – Afslutning og tak for i aften
Tid og sted
Tid: Onsdag den 20. maj 2026 kl. 18.00–22.00
Sted: Guldager Highland Cattle ved Esbjerg
Tilmelding
Tilmelding skal ske senest mandag den 18. maj 2026 kl. 12.00
Telefon: 73 74 20 20
Mail: lrs@lrs.dk
Deltagelse er gratis for alle, men tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejningen.
Familielandbruget – de fire medejerforeninger af LRS – er sponsor for mad og drikke.

