
Søs Munk-Andersen Glibstrup
Digitaliseringskonsulent
E-mailsmg@lrs.dk
Fagområder
- Regnskabsassistent
Fra 1. januar 2026 håndterer Postnord ikke længere brevforsendelser, og det betyder, at vores returkuverter udgår.
Hvis du bruger vores returkuverter i dag, skal du være opmærksom på, at Postnord allerede fra 1. juni 2025 begynder at nedtage postkasserne. Kuverterne kan i stedet afleveres i Postnords pakkebutikker frem til og med 18. december 2025. Postnord omdeler de sidste breve den 30. december 2025.
Efter 18. december 2025 kan du ikke længere bruge vores returkuverter. Dog kan du stadig aflevere kuverterne personligt på et af vores kontorer. Skal du sende dit regnskabsmateriale, kan du sende det som pakke i Postnords pakkebutikker, eller du kan vælge en anden operatør f.eks. DAO. Du kan også vælge at sende bilag og andet regnskabsmateriale digitalt – også selv om du ikke er omfattet af kravet om digital bogføring.
Pligt til digital bogføring
Samtidig med Postnord ophører med at håndtere brevforsendelser, træder kravet om digital bogføring i kraft for personligt ejede virksomheder m.fl.
Fra 1. januar 2026 er følgende virksomheder omfattet af pligten til digital bogføring
Det betyder, at virksomheden skal bogføre i et digitalt bogføringssystem og opbevare købs- og salgsbilag digitalt. Kravet gælder for regnskabsår, der begynder 1. januar 2026 eller senere.
Virksomheden kan selv vælge digitalt bogføringssystem. Det kan været et registreret bogføringssystem eller et ikke-registreret bogføringssystem. Hvis man vælger et ikke-registreret bogføringssystem, har virksomheden selv ansvar for, at systemet lever op til lovgivningen.
Vi anbefaler, at virksomhed benytter et registreret bogføringssystem, og vi anbefaler InterCount.
Kravet om digital bogføring kan opfyldes med modulet ”Digitalt Arkiv” i InterCount. Med modulet ”Digitalt Arkiv” kan virksomheden gemme sine regnskabsbilag digitalt – så både virksomheden og revisor har adgang. Bogføringen sker automatisk. Din regnskabsassistent laver control og retter. Det eneste, du skal, er at videresende dine faktura til arkivet.
Med ”Digitalt arkiv” får du tillige mulighed for at udarbejde og sende faktura til virksomhedens kunder. Antallet af faktura er ubegrænset. Læs mere her.
InterCounts modulet ”Digitalt arkiv” er tilstrækkeligt til at opfylde bogføringslovens krav.
I LRS har vi mange kunder, som har pligt til digitale bogføring fra 1. januar 2026. Vi kan ikke håndtere at igangsætte jer alle den 1. januar 2026. Vi opfordrer til, at I får jer tilmeldt digital bogføring i løbet af 2025. Vi vil dog gerne i gang nu. Skal du have hjælp til at bestille programmet, kan du få det gratis til og med 30. juni 2025 ved henvendelse til digitaliseringskonsulent Søs Munk-Andersen Glibstrup på tlf. 7374 2113 eller mail smg@lrs.dk.
Digitaliseringskonsulent Søs Munk-Andersen Glibstrup kan også hjælp, hvis du har brug for hjælp i InterCount.
Digitaliseringskonsulent
E-mail