Information om det styrkede affaldstilsyn på husdyrbrug i Aabenraa Kommune

Information om det styrkede affaldstilsyn på husdyrbrug i Aabenraa Kommune

Information om det styrkede affaldstilsyn på husdyrbrug i Aabenraa Kommune

Den 1. januar 2025 trådte en ny lovgivning i kraft, der skal styrke tilsynet med virksomheders, herunder landbrugets, sortering af affald.

Alle landbrug i Danmark har pligt til at sortere deres affald og sikre, at affald egnet til materiale nyttiggørelse ikke bliver sendt til forbrænding. Derfor er det politisk besluttet at styrke tilsynet med landbrugets affaldshåndtering fra 2025.

Det styrkede affaldstilsyn skal sikre, at:

  • Alle landbrug overholder regler om affaldshåndtering og –sortering.
  • Affald egnet til materiale nyttiggørelse ikke bliver sendt til forbrænding.
  • Der er lige konkurrencevilkår på affaldsområdet.

Administrativt og fysisk affaldstilsyn

Miljøstyrelsen skal hvert år udføre administrative tilsyn, der omfatter udtræk af data fra det fælles affaldsdatasystem (ADS), data i CVR-registret og/eller branchespecifikke data. På baggrund af det administrative tilsyn kan dit landbrug blive udtaget til et fysisk affaldstilsyn, f.eks. hvis der er uoverensstemmelser mellem de indberettede data i ADS, og den viden man har om, hvilket affaldsfraktioner og mængder der er typiske for branchen.

Aabenraa Kommune skal udføre de fysiske affaldstilsyn på landbruget. Det gælder både de tilsyn, hvor Miljøstyrelsen har udtaget et landbrug til et fysisk tilsyn ud fra det administrative tilsyn, og de affaldstilsyn, kommunen skal udføre i forlængelse af det regelmæssige miljøtilsyn, de såkaldte “basis” miljøtilsyn.

På det fysiske tilsyn vil Aabenraa Kommune føre tilsyn med, om dit landbrug lever op til reglerne om kildesortering og håndtering med henblik på materiale nyttiggørelse.

Brugerbetaling

Affaldstilsynet er ifølge den nye lovgivning 100 % gebyrfinansieret, hvilket vil sige, at kommunens omkostninger ved gennemførelse af tilsynsopgaven skal dækkes af de virksomheder, som tilsynet udføres på. Bemærk at kommunens kørsel i forbindelse med affaldstilsynet er omfattet af brugerbetaling. Taksten fastsættes årligt af kommunen som en fast timetakst.

I 2025 er taksten 707,00 kr. pr. time.

Gebyr for tilsyn foretaget af Miljøstyrelsen fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside.

Sådan sikrer du et hurtigt affaldstilsyn

For at sikre et hurtigt affaldstilsyn, anbefaler Aabenraa Kommune, at du som driftsleder eller ejer af landbruget er klar med følgende:

  • P-nummer på alle dine produktionsenheder, dvs. alle de ejendomme, du driver landbrug på (oprettes via virk.dk - klik her)
  • Kvitteringer for afhentet eller afleveret affald
  • Sorteret affald i tilhørende beholdere med piktogrammer på minimum følgende fraktioner (hvis affaldet forekommer på dit landbrug):

Brev til landmænd om manglende p-numre

Ved gennemgang af årets tilsynsliste, har Aabenraa Kommune konstateret, at flere af kommunens husdyrbrug mangler et p-nummer.

Aabenraa Kommune sender derfor i løbet af uge 5 et brev ud til ejerne af de husdyrbrug, der mangler et p-nummer og som i løbet af 2025 skal have udført et kombineret basis miljøtilsyn og affaldstilsyn. I brevet bliver der gjort opmærksom på, at det manglende p-nummer skal oprettes senest den 28. februar 2025, og at det ikke nødvendigvis er ejeren af ejendommen, men også kan være den, der lejer staldene og ejer selve husdyrholdet, der skal oprette p-nummer på ejendommen.

Der bliver desuden gjort opmærksom på, at hvis ikke p-nummeret er oprettet inden for tidsfristen, vil Aabenraa Kommune oprette et p-nummer ved næste affaldstilsyn på ejendommen, og at oprettelsen af p-nummeret vil være omfattet af brugerbetaling.

Læs brevet her: Infobrev