Vi rådgiver fuldtids- deltids og fritidserhverv

Udtagning af landbrugsjord

Udtagning af landbrugsjord er til gavn for klimaet og vandmiljøet. Der er mange muligheder og med den seneste politiske trepartsaftale, skal landbruget gøre langt mere i dag, for både at mindske udledningen af kvælstof samt andre tiltag, til gavn for klima og miljø.

 

Inden du går videre, så stil dig lige et par spørgsmål inden:

1) Har du gjort dig overvejelser for din fremtid?

2) Har du arealer som er udpeget som lavbundsarealer eller tørvejord, og har du gjort dig overvejelser i forbindelse med udspil fra grøn trepart, om dine muligheder?

3) Har du interesse i at få rejst skov på hele eller dele af dine arealer?

4) Kunne du være interesseret i jordfordeling? Dette er både hvis du har jord i lavbundsområder eller du måske går med tankerne om at sælge ejendommen eller dele heraf.

5) Har du undersøgt dine muligheder for at få etableret et minivådområde og vidste du, at der er mange muligheder, som kan belyses ved en snak med en udtagningskonsulent.

 

I Landbrugsrådgivning Syd kan vores udtagningskonsulenter hjælpe dig med at klarlægge dine muligheder, og give dig et overblik over, hvordan du finder det rigtige projekt for dig og din bedrift. Du får viden og sparring på dine kompensationsmuligheder og vi hjælper dig med ansøgninger og kontakt til myndighederne. Det projekt, der kan være relevant for dig, kan både være på dine egne arealer eller som et led i et større projekt, hvor flere lodsejere går sammen om et større projekt.

Vidste du, at udpegning i kommuneplan med område til skovdyrkning, hvor der står uønsket, ikke altid er gældende for, at det er umuligt at få lov at plante lidt skov? Områderne er dog i kommuneplan udpeget til andet formål, hvor skov ikke altid er foreneligt, men det kan lade sig gøre ved en nærmere vurdering.

Husk også at alle landbrugere har mulighed for at se de steder på deres bedrift, hvor minivådområder kan etableresved at gå ind under www.landmand.dk

Vores udtagningskonsulenter er din personlige sparringspartner i udtagningsprojekter med kommunen eller Naturstyrelsen. Derved sikre vi et godt samarbejde med de relevante myndigheder.

Du kan i øvrigt som jordejer altid roligt gå ind i ejendomsmæssige- og tekniske forundersøgelser. Alt er baseret på frivillighed og der gennemføres ikke projekter før alle har underskrevet i det udvalgte projektområde.

Kontakt en af vores udtagningskonsulenter herunder og få en gratis snak om dine muligheder for udtagning på din ejendom.