Sommertur med fagligt økologisk forsøgsudvalg
Onsdag den 3. juli var der sommertur med fagligt økologisk forsøgsudvalg. Turen gik til det sønderjyske, hvor det første forsøg der blev besigtiget, omhandlede jordbearbejdning forud for pløjning. Her er fokus på, hvornår der bør harves og hvilken type harvninger der bør anvendes forud for pløjning af kløvergræs, for at få startet mineraliseringen mest effektivt, så vårbyg, som har brug for kvælstof tidligt, kan få nytte af det.
Dertil sås der på et forsøg med fokus på muligheder for forebyggelse af manganmangel i økologisk vårbyg. Her blev der undersøgt hvordan, og om efterafgrøder kan have en effekt på plantens manganoptag.
På billede 1, ses ”Nøgen bygbrand” i forsøgsmarken, som er en udsædsbårren svampesygdom.
På dagen blev også fremvist forsøg med augustudlæg af kløvergræs med vintervikke. Her bliver der undersøgt hvordan så-tidspunkt og slættidspunkt, påvirker fordøjeligheden. I tillæg til forsøgene her, bliver der undersøgt hvordan vintervikke arter sig i en kløvergræs mark.
Derefter blev der set et forsøg med samdyrkning af vårsæd til konsum. Hvor havre, markært og hør var forsøgt i forskellige parceller med linser og mørke kikærter. Ud over det har de anvendt forskellige udsædsmængder.
På billede 2, ses hør, linser og ærter sået ud i forskellige parceller.
I forsøgene ses der også på afprøvning af ærtesorter, forsøget kaldes Peas & Love. Her afprøves ældre ærtesorters dyrkningsegnethed i renbestand. Dertil laves smagstest på sorter, for at teste om de er gode til konsum.
På billede 3, ses ”Brunært fra Nakskov”. Denne har en sødelig smag, med nuancer af nødder.
Herudover er der anlagt parceller med syv forskellige linsesorter. Her undersøges om højere udsædsmængde kan forbedre linsens evne til at udkonkurrere ukrudt. Én af erfaringer fra dyrkning af linser er at, hos de små sorter er det problematisk at sortere småsten fra ved høst. Dette er problematisk når de skal anvendes til konsum, da stenene kan give skader på tænder. Der undersøges om skærebordet på mejetærskeren kan stilles lidt højere, så man undgår småstenene.
På billede 4 ses linsesorten Beluga.
I et forsøg med havre, bliver der set på resistens mod havrecystenematoder. Havresorten skal, for at blive godkendt som resistent, leve op til en resistensscore. Parcellerne i forsøgene var meget ens.
Udover dette er der lavet et forsøg med og uden efterafgrøder i bælgsæd, hvor der er gødes med Øgro. Formålet her var at undersøge forfrugtsværdien af bælgsæd, og dermed også undersøge om den efterfølgende kvælstofstildeling kan optimeres.
På billede 5, ses forsøget med bælgsæd med efterafgrøder i.
De store bælgsædsplanter vokser godt til, dog kan efterafgrøderne, som er cikorie og rajgræs, godt anes i bunden. I det forsøg med vårbyg, bliver der set på brug af organiske gødningstyper til økologiske vårsæd. I parcellerne var der anvendt henholdsvis; gylle, afgasses gylle med kløvergræs, afgasses gylle med madaffald, Øgro og Ørgo i blanding med fiberfraktion. Der kunne ses tydelige forskelle på højden og farven i kornet, i forhold til de forskellige gødningstyper og mængder af tildelt gødning.
Forsøgsresultater i Landsforsøg bliver offentliggjort i ”Oversigts over Landsforsøgene”.