Svampe som naturindikator

Det er ikke kun blomster og uter, der viser om det er et godt naturareal med en god biodiversitet, for om efteråret kan svampe også vise, om der er en god naturtilsand på arealet. Og mangler man lidt på HNV (Høj Natur Værdi) værdien, for at kunne søge en pleje af græstilsagn, til et naturareal, hvor der findes svampe. Så kan man tage billeder af de svampe med appen svampeatlas, og registeret funden med appen.

Er der en rødlistet art, kan den hæve værdien med 1 HNV. bare husk at hvis arealet ikke er registeret §3, og bliver der fundet en rødlistet art, så bliver arealet udpeget §3. Da arealet er §3, hvis der findes rødlistet arter på arealet. Det er uanset om kommunen har registeret om arealet er udpeget §3 NBL eller ej.

Når et græsareal begynder at vokse ind i natur, vil svampe som snehvid vokshat og gul vokshat, kunne begynde at indfinde sig, da de tåler en lidt højre grad af næringsrig jord med kvælstof og fosfor.

I takt med at indhold af næringsstoffer i jorden falder, kan der komme flere forskellige svampe til. Det kan være køllesvampe, Cinnober-vokshat.

Har man et areal, hvor der tidligere har været træer som f.eks. Rødel, vil jorden ofte have et højt indhold af fosfor. Ønsker man at lave det om et lysåbent areal, med en god natur og høj biodiversitet, er det en god ide at få fjernet nogle næringsstoffer. Det kan f.eks. klares ved at tage slæt på arealet, da det er en af de mest effektive måder at fjern næringsstoffer fra jorden. På den måde skaber man plads til de planter, der klarer sig på de næringsfattige arealer.

Her kan afgræsning om vinteren være med til at skabe forstyrrelser i jordbunden, hvor nye planter får mulighed for at kunne spire frem, hvor plantedækket er blevet brudt/trådt op af dyr.